page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vi har fået lam!

Så skete det! 4 dage efter påske fik vi to små og super søde påskelam – de er så nuttede!

Forsinket påskelam

Vi tillader os at kalde det påskelam, trods lammene ikke er født påskedag. Men hvem tæller – og hvem kender reglerne om påskelam? I hvert fald har vi fået lam, 4 dage efter påske. Det må være påskelam 🙂

Nu også ligemeget om det er påskelam eller ej. Fødslen er gået super godt. Moren har det godt og de små søde påskelam har det utroligt godt – de drikker allerede flittigt mælk, er blevet vasket af deres mor og står allerede på alle fire ben.

Vi har fået en pige og en dreng. Pigen vejer 3900gr og drengen vejer 3750gr – det skulle være ganske fine størrelser for sådan to søde lam.

Nu får lammene lige et par dage i en lille indhegning alene med deres mor, så de kan få det lidt roligt – og vi kan sikre os, at de ikke bliver tumlet for meget af vores 2 andre får.

Det er da bare for vildt hyggeligt, at vi nu har fået lam på Nymølle. Kyllingerne vi fik i sommeren var selvfølgelig hyggelige, men det er nu noget andet med et dyr på denne størrelse – og hvor er de bløde, varme og har de skønne små proptræk krøller.

Lyst til at læse om, da vi fik kyllinger? Tjek vores blogpost om vores første kyllinger på Nymølle, her:

Udrugning af kyllinger og kyllinger i haven.

Det bliver vildt hyggeligt at følge vores får og lam igennem den næste tid. Det er vores første lam, så vi er helt nye i at have lam – vi gruer temmelig meget for øremærkning, men den tid den sag. Indtil videre nyder vi bare de små skønne dyr. Og nyder at fødslen er gået godt og problemfrit. Herligt!

lam påskelam påskelam lam hvidt

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *