page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Kærlighed i luften i stalden…

Februar er et perfekt tidspunkt til parring af kaniner. Det gør kaninavl meget lettere, da ungerne kommer til foråret – og vokser op sommeren over, hvor der er massevis af frisk grønt til rådighed.

Parring af kaniner

Udenfor er det bidende koldt med temperaturen på minus 7 grader. Sneen dækker hele gårdspladsen, men det er ikke til hindring for hyggen i stalden. Vores to kaniner – Mickey og Minie – har de sidste dage besøgt hinanden flere gange, for at sætte gang i vores kaninavl.

Normalt kan en hankanin og hunkanin ikke gå sammen. En hankanin vil parre hende for meget. I naturen vil de heller ikke få sammen, men hun vil skræmme ham væk… efter noget tid, for at få fred.

Minie har besøg Michey, hvilket er vigtigt for succes med kaninavl. Aldrig den anden vej rundt – altid hunkaninen nedtil hankaninen, som skal parre hende. Og det er egentlig det. Kaninerne skal nok selv finde ud af det, trods det er første gang.

Sæt hunkaninen nedtil hankaninen i 5-10 minutters tid, hver dag i 3-5 dage. Derved skulle det være løst, men bliv gerne og kig på – det er en vældig smuk oplevelse. Hankaninen starter med at gøre kur til hende, ved at vaske hende. Især ørerne bliver slikket.

kaninavl parring kaniner kanin

Faktisk sker størstedelen ansigt til ansigt, hvorfor det måske er nemt at tænke, at han ikke ved hvad han laver – det er dog en helt normal proces af kurmageriet. Det er vældig sødt. Massevis af kys, slik og nussen.

Det er heller ikke unormalt at han begynder at brumme. Det hele er en del af, at han langsomt bevæger sig om bagved hende.

Nem kaninavl og parring af kaniner

Første gang en hankanin og hunkanin sættes sammen er det ikke sikkert, at der sker noget. Måske hun bare hopper rundt og spiser hans mad – og han trækker sig væk. Igen, helt normalt. Han giver hende plads og hun tager over på hans domæne. Lad hende undersøge i 5-10 minutter og tag dem fra hinanden igen.

Det kan nemt tage 5 minutter, hvor hele akten tager knap 5 sekunder. Måske han gentager akten igen 2-3 gange, kort tid efter hinanden. Måske han også bare nøjes med en. Måske han falder besvimet om af udmattelse.

kaninavl parring kaniner kanin

Det som tager tiden, det er hans opmærksomhed på hende. Og det er altså vældig sødt at overvære. Gentag besøget et 3-5 gange, de næste dage. Derved skulle opgaven være løst – og nedtælling til kaninunger kan begyndes.

Går 28-35 dage fra første parring og indtil kaninungerne fødes. Dagene optil fødsel vil hun bygge en rede.

Første kaninunger…

Det første hold kaninunger er det ikke sikkert, som bliver til noget. Forstået på den måde, at det er kaninmors forsøg. Kan sagtens være, at hun kan finde ud af det. Måske kan hun ikke, så er der kun at prøve igen.

Første kaninunger skal man derfor være forberedt på måske ender i skraldespanden. Det er ikke muligt at begynde at passe kaninunger selv, hvis ikke kaninmor vil. Derfor er det også en god ide at komme tidligt igang med første parring af en hunkanin, for at kunne gentage det hele igen senere på året og stadigvæk nå og få kaninunger samme sommer.

Kaninavl til slagtning

Vi har Mickey og Minie for at fylde fryseren med lækkert kaninkød. Det gælder dog for enhver avl af dyr – også ved kaninavl – at det gerne må være nemt.

Kaniner har ingen cyklus og kan reeltset blive drægtig hele året rundt. Kaninungerne vokser dog hurtigt til og fylder pludselig meget – plus en kanin får nemt 4-8 unger. Derfor er det rart at kunne få kaninerne på græs, hurtigst muligt. Ikke mindst for at undgå at skulle fodre med fuldfoder hele vinteren, men også pga. plads.

Februar og Marts er derfor gode måneder at sætte kaniner sammen på. Derved kommer kaninungerne til marts og april. Og nogle uger efter er kaninungerne store nok til at spise græs – det vil passe med at vi er henne i april og maj, hvor der er massevis af grønt i haven igen. Og hvor kaninerne kan komme udenfor i haven.

I haven kan kaninungerne spise sig store. Og 6-7 måneder efter fødsel, så er det tid til slagtning. Fødes ungerne i marts, så betyder det slagtning i oktober – perfekt tidspunkt før vinteren tager fat og mængden af grønt i haven daler drastisk.

Læs mere om kaniner til slagtning her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.