Tryk "Enter" for at gå til indhold

Det går fremad…

Vores byggeri af en rævesikret hønsegård går fremad. De solrige dage giver et par timer hver eftermiddag til at bygge på hønsegården – idag er vi nået et godt stykke videre.

Rævesikret hønsegård

Vi har rigtigt mange ræve i vores område. Det sker mange aftener, at vi ser ræven løbe rundt i haven. Vi er derfor nødt til at sætte fokus på at få en rævesikret hønsegård – det ville bare være vildt ærgerligt at ræven løb med vores høns.

Vores gamle hønsehus, som fløj væk i en storm, var placeret på en gammel terasse. Altså en bund af fliser. Siderne og taget var af voliernet. En rigtig fin rævesikret hønsegård.

Læs om vores smadrede hønsehus her

Nu har vi brugt den sidste månedstid på at bygge et nyt hønsehus og er nu igang med at bygge en hønsegård.

Læs om vores gør det selv hønsehus her

Hønsehuset er rævesikret. Det er vi slet ikke i tvivl om. Hønsehuset er bygget af krydsfinerplader på et skelet af lægter. Det er ganske tæt og meget solidt bygget. Og der er en god solid før ind til hønsehuset. En rævesikret hønsegård er dog noget helt andet.

Hvordan laver man en rævesikret hønsegård?

Vi har googlet og tjekket op i diverse bøger om hønsehold, hvad der skrives om at rævesikre et hønsehus. Der er ikke meget at gå efter.

Vi kunne selvfølgelig lægge fliser, som i det gamle hønsehus. Vi vil dog gerne at hønsene kan gå og hakke i jorden – rengøring bliver også nemmere, hvis jorden kan optage noget af hønseklatterne.

Vi vil naturligvis også gerne den lettest løsning, så vi ikke skal til at grave hele haven op.

Vores rævesikring af hønsegården

Nogle steder kan vi læse os til at man ved at grave tråd ned i 30 cm dybde og lade det bue ud fra hønsegården, at det skulle gør det. Andre steder anbefales det at lægge tråd i bunden af hønsegården.

Ulempen ved sidste løsning er, at ræven ikke bremses i sit gravearbejde – før der er gravet et stort hul.

Vi er end ud med lidt en kombination, da det også skal passe med monteringen af tråd på hønsegården. I bunden af hønsegården kommer altså tråd. Smatidigt graver vi 10 cm ned langs kanten af hønsegården og lader tråd gå 30-40 cm vandret ud fra hønsegården.

Vi bruger desuden voliernet, da vi kan læse os til at hønsetråd er alt for let for ræven at bide sig igennem.

Vi begyndte at bygge hønsegården igår. Og er allerede kommet godt igang. Nu skal de sidste pæle sættes i jorden – og derefter skal der monteres voliernet.

Læs om første etape af hønsegård byggeriet

Tanken var egentlig at hønsegården ikke skulle være overdækket – tænker ikke lige, at en ræv hopper højt. Vores nabo har dog lige mistet 7 høns til ræven. Formentligt pga. en skraldespand, som var sat forkert retur – og ræven dermed er kravlet fra skraldespanden op på hønsehuset og ned i hønsegården. ØV!

Vores hønsehus er bygget, så vi godt kunne forestille os at ræven måske kan kravle på taget – og derfra ned i hønsegården. Derfor lægger vi nu også volierne på taget af hønsegården. Dermed burde hønsegården også være perfekt rævesikret.

2 Kommentarer

  1. Frode Pedersen
    Frode Pedersen 3. februar 2021

    Hej jeg et lille Hønse hold 4 Dværghøns. Omkring volijeren har jeg lagt 2 rækker fliser, uden for dem er der gravet 35 sm lodret ned og der efter 75 sm vandret ud ,derefter er der en EL tråd. Jeg Rev omkring det hele så jeg kunde se om ræven har været der. Der var ikke gået mange dage før jeg kunde se spor af ræven for han hade snuset til ELHegnet, det kunde set hvor jeg revet. han har haft travlt om at komme væk der fra jeg har ikke set ham siden.

    • Nymolle1900
      Nymolle1900 4. februar 2021

      Hej Frode

      Det lyder da også som en rigtig god løsning, som du har til at passe på dine høns. Det er noget så frusterende at komme ud og hønsehuset er tømt…

      Rigtig skøn torsdag til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *