page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Så skal der bygges hønsegård…

Hønsehuset er færdigt. Nu skal hønsegården bygges, så vi kan få et hønsehus med hønsegård til de dage hønsene ikke skal ud i haven.

Fritgående høns i haven

Egentlig skal vores høns gå frit rundt i haven. Tanken er at vores høns skal have hele frugthaven at bevæge sig rundt i.

Vi bor dog i et område med rigtigt mange ræve. Det er næsten hver aften, at vi ser ræven vandre rundt i haven. Derfor skal vi have et hønsehus med hønsegård, hvor hønsene kan komme ud, de dage vi ikke kan være hjemme og lukke for hønsene.

Vi leger med ideen om en automatisk hønselem. Det kommer sikkert, da det vil lette pasningen af hønsene.

Vi vil dog fortsat gerne have en hønsegård, hvor vi kan lukke hønsene ind – i sikkerhed for ræven – og hvor hønsene fortsat kan være udenfor.

Vores erfaring fra vores tidligere hønsehus siger også, at det bare er super dejligt at have et hønsehus med hønsegård, trods hønsene 90% af tiden skal gå frit i haven.

Blog om høns og hønsehus

Må vist også hellere lige komme med en forsikring. Vores blog er ikke ved at udvikle sig en blog om høns eller en blog om byggeri af hønsehus.

Der har nok været ret mange blogindlæg om høns og hønsehus byggeri på det seneste. Vejret er bare ikke rigtigt til så meget andet. Eller mere præcis årstiden er ikke til så meget andet. Vejret fejler bestemt ikke noget!

Det er skønt solskin nu på 5 dag i træk. Nattefrost har vi ikke set i 3 uger. Der er virkelig forårsstemning i vejret.

Vi har også allerede klippet stauder ned. Læs om korrekt beskæring af stauder her. Vi har også allerede klippet vores roser ned. Læs om beskæring af roser her. Og følger du bloggen, så vil du også have oplevet at vi allerede har plantet de første sommerblomster.

Læs om dyrkning af valmuer her

Der sker altså lidt andet i haven her i februar, end blot vores hønsehus byggeri.

Vi vil helt sikkert også gerne være færdig med hønsehuset og hønsegården, så vi kan få høns igen. Det savner vi! Nu er hønsehuset heldigvis færdigt – nu mangler kun at blive bygget en hønsegård.

Og lad os på den note, straks komme til byggeriet af hønsegården.

Hønsehus med hønsegård

Vejret er fortsat super skønt – og efter en arbejdsdag kan vi sagtens nå et par timer i haven, før det bliver mørkt. SKØNT!

Nu skal hønsegården bygges. Vi bygger hønsegården af 45x45mm stolper af lærk..

Lærk er selvimprægnerende og fungerer super fint til byggeri, hvor der er jordkontakt.

Alternativt kunne vi have valgt trykimprægneret træ, men vi er ikke så store fans af trykimprægneret træ – specielt ikke til et hønsehus, hvor dyrene vil få kontakt med træet.

Godt begyndt…

Et ordsprog lyder: “godt begyndt er det halve arbejde”.

Vi nåede med andre ord – langt fra – at blive færdige med hønsegården idag. Det havde vi nu heller ikke regnet med, men vi er kommet godt igang. Det er desuden altid opstarten, som tager tid. Der skulle lige måles ud og planlægges

Vi fik dog sat de første stolper i jorden og vi er klar til at fortsætte i morgen.

Nu tillader manglen på lys ikke, at vi fortsætter – og det er vist også blevet tid til at få lavet aftensmad.

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *