page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Bedre sent, end aldrig…

Vi har fået kyllinger. Det er godt nok sent på sæsonen, men ikke desto mindre enormt hyggeligt. 21 dage er gået siden hønemor lagde sig, nu er de første æg klækket.

PIP-PIP i hønsehuset

Hønemor lagde sig skruk for 21 dage siden, hvor hun lagde sig på 8 æg – ét æg har hun selv skubbet væk. Måske det har været et dårligt æg. I hvert fald har hun ruget på 7 æg i 21 dage. De første tre æg var klækket her til morgen. Præcis på dag 21. Mon ikke, at der kommer et par stykker mere i løbet af dagen.

Det var skønt at komme i hønsehuset her til morgen og høre de små pip, pip, pip. Og hvor er de søde. Simpelthen så bløde og fine.

Sent på sæsonen

Det er sent på sæsonen, at få kyllinger. Det er dog ikke unormalt. Specielt ikke med nye høns.

Vi udskiftede vores høns i foråret. Tidligere havde vi Dansk Landhøns, men det var nogle være små skravl. Nu er vi skiftet til Sussex, hvilket vi indtil videre er meget glade for.

Fik dem hønsene foråret, så at én høne allerede ruger er kun godt – trods sent på sæsonen. Det er nu heller ikke større problem, end at vi må fodre ekstra. Der er jo ikke meget mad for hønsene og de søde ny kyllinger at finde i naturen på denne årstid.

Slagtning af kyllinger

Det er måske lidt upassende at snakke om slagtning. Kyllingerne er kun lige blevet udruget. Grunden til at vi lader vores høns blive skruk og udruge kyllinger er dog med den hensigt at slagte kyllingerne.

Med tanke på udruge tidspunktet, så passer det sikkert med at vi kan slagte til foråret. Det vil sikkert passe med, at der udruges nye kyllinger.

Forhåbentligt i hvert fald. Det skulle gerne være sådan, at vi får kyllinger til foråret næste år – og dermed kan lade kyllingerne blive opfodret på græs, orme og insekter i haven.

Nu har vi ikke tidligere haft sussex høns, så hvornår de er slagteklar ved vi ikke helt. Men de skal fedes langsomt op og have et dejligt hønseliv, før de skal slagtes. Der kommer vel til at gå 5-6 måneder, før kyllingerne er slagteklar.

Læs om slagtning af kyllinger her

Det er noget lidt andet end de 30 dage, som industrikyllinger får. Tør slet ikke tænke på, hvad de fodres med.

Regnet fra nu, så passer det med slagtning til marts 2020. Og til den tid skulle vi meget gerne have en høne – eller gerne to – som er skruk og igang med at ruge på æg.

Nu må vi se. Indtil videre er her i hvert fald 3 fine kyllinger. Ganske flot, når det er første gang hønemor ruger. Mon ikke, at der komme et par stykker mere i løbet af de næste dage 🙂

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *