Tryk "Enter" for at gå til indhold

Giftfri maling af bistade og trugstade

Bier er dyr. Temmelig følsomme dyr og derfor kan man heller ikke bare bruge almindelig maling til bistade. Ikke desto mindre er det nødvendigt at male, for at bistadet skal holde i mange år.

Giftfri maling til bistade

Det skal ikke lyde, som om at almindeling maling er giftigt og farligt. Det er det nu næppe. Bier er dog meget følsomme og sensitive små væsner, som ikke tåler terpentin, kemikalier eller andet giftigt stads. Bierne dør simpelthen af det.

Skal bistadet holde i mange år, så er det dog nødvendigt at male. Derfor er det ekstra nødvendigt med rigtig maling til bistade

Det er desuden langt flottere med et flot malet bistade. Det synes vi i hvert fald.

Netop derfor begyndte vi også en større undersøgelse og søgning efter det helt rigtige maling til vores bistade. Det er nemlig ikke bare sådan lige – især ikke, når man har valgt et trugstade.

Trugstade er den gammeldags måde at holde bier på.

Idag har de fleste disse kasse systemer, hvor flamingo kasser stables ovenpå hinanden. Det er også vældig smart og sikkert temmelig praktisk, hvis man tænker på produktion og masseproduktion af honning.

Det gør vi dog ikke. Vi har bier for sjov. Og vi har bierne fordi de skal bestøve vores frugttræer.

Desuden er vi enige om at et trugstade er det smukkeste bistade. Et trugstade passer også langt bedre til en gammel gård, som Nymølle – fremfor et moderne bistade af flamingokasser.

Flamingokasserne males med noget special plastik maling, som ikke falder af flamingokasserne. Denne type maling, som man maler flamingokasser med – også kaldes bistader af styropor – kan ikke bruges til maling på træ.

maling trugstade bistade linolie

Vi maler med naturmaling på vores bistade

Efter nogen søgning fandt vi at vi selvfølgelig skulle male med linolie, præcis ligesom man har gjort i flere århundrede. Sjovt at ingen forhandlere af trugstader kan hjælpe en med den slags spørgsmål – men de sælger jo heller ikke malede trugstader.

Linolie og linoliemaling er lavet af hørfrø. Det er et naturligt produkt og derfor genialt som maling til bistader. Og det er et genialt bindemiddel for de farvepigmenter, som man tilsætter linolien.

Linolie er dog lidt besværligere at male med end almindeling maling. Det ligger næsten i navnet. Linolie er en olie, og det løber nemt. Når man maler med linolie maler man derfor også med meget lidt maling på penslen og dypper mange gange i malerspanden – og maler i flere lag.

Når linoliemaling tørrer, så bliver overfladen helt hård og malingen skulle – eftersigende – holde i mange år, da olien og farvepigmentet trænger dybt ned i træet.

Resultatet er ganske flot! Vi er super tilfredse!

Det er bestemt ikke sidste gang, at vi arbejder med linoliemaling – når linoliemaling samtidigt er naturligt og kan bruges som maling til bistade, så må det også være et sundere alternativ.

Lyst til at se bistaderne uden maling? Så tjek vores blogindlæg om, at vi skal til at holde bier her:

Vi skal til at holde bier

Biudstyret er ankommet

Vi har også fået leveret vores udstyr til arbejde med bierne. Vi har fået stikfri handsker og bidragter, som er uundværligt i arbejdet med bierne. Og vi har selvfølgelig fået leveret rammer, som bierne skal bygge deres bo på.

Nu er vi virkelig klar til at få bier! Linolien skal blot tørre helt. Også skal bistaderne bæres ud i haven, og places – også skal vi hente vores bifamlier.

biudstyr honningrammer bidragt

5 Kommentarer

  1. Aleksandra Rojek
    Aleksandra Rojek 31. august 2023

    Hej Rune og Martin, er spørgsmål til jeres maling af bistader: har i brugt linolie farve til udendørs dvs med fungicid eller til indendørs rug uden fungicid. Hvis den uden fungicid hvordan er holdbarheden nu efter 6 år? Mvh Alex

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 1. september 2023

      Hej Alex

      Herligt du læser med 🙂 Vi har brugt linolie med fungicid …. Det nødvendigt for at linolie kan bruges udenfor .

      Held og lykke med det.

      Vh. Rune

  2. Andrea
    Andrea 23. marts 2023

    Hi guys, I am also looking into bee-friendly paint, which brand and type did you use? I can see you mention linoil but it should be transparent or am I wrong? Your hives are white.

    • Rune&Martin
      Rune&Martin 24. marts 2023

      Hi Andrea

      We have just used Linolie – you can get that with pigment… Works really great.

      Linolie is all natural. A bit hard/difficult to work with – but work litle amount and several layers, then it goes well… and give a great covarage.

      Best of luck with it 🙂

  3. Hans
    Hans 29. maj 2017

    God pointe! Havde ikke tænkt tanken, at bier selvfølgelig kræver special maling.

    Det er hermed noteret – håber at få bier næste forår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *