page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Vi har fået får!

Nu er tiden kommet. Vi får leveret vores får – og nu skal vores nye indhegning testes.

Levering af får fra Lolland

Fårene har været på lidt af en køretur. Vi har nemlig købt vores får fra en avler på Lolland.

får græs trailer får trailer fåretransport

Med andre ord. Vores får har aldrig set en bakke, da Lolland er mere fladt end en pandekage.

Spændende hvad vores får siger til at komme til Nordsjælland, hvor vi virkelig har mange bakker. Foldende fårene skal gå på er virkelig bakket – meget kuperet og med masser af sten. Håber fårene vil falde til. Vi har i hvert fald gjort vores for at de skal få det godt.

Netop lavet ny indhegning, såvel som knoklet hele sommeren med at fjerne grene og haveaffald fra folden – tror vores naboer er glade for, at vores lånte flismaskine er færdig med at arbejde (og larme)

Læs vores blogindlæg om fåreindhegning her

Fårene på græs

Det gik super nemt at få fårene på græs. De var meget glade for at komme ud af traileren, og fårene søgte straks ned i dalen – måske for at undgå bakken. Hvem ved.

I hvert fald virker fårene super godt tilpas.

Vi kan vist godt konkludere at levering af får var en succes. Dejligt!

 

Kun første levering af får

Faktisk er levering af får idag kun første levering. Vi har nemlig købt 5 får. Nu er 3 får kommet på folden, som kan begynde at spise græs – og forhåbentlig bjørneklo, som er årsagen til at vi har fået får.

Vil du vide mere om, hvorfor vi har fået får? Så kan du tjekke vores blogindlæg her:

Giftfribekæmpelse af bjørneklo med får

De næste 2 får kommer til december. Grunden hertil er nemlig at vi får et får, som er ilæmmet. Altså et drægtigt får, så vi kan få lam til foråret. Det bliver spændende!

For nu, så er vi bare super glade for vores 3 får.

får skygge græs mark

Fårene er også allerede faldet godt til, og har fundet en god plads i skyggen af et stort mirabelletræ. Kan slet ikke mærke på dem, at de for 5 timer siden stod på en flad mark på Lolland.

Toby er virkelig også enormt glad for at vi har fået får. Tror virkelig at Toby nyder duften – mon ikke, at det er gode tegn for, at Toby og fårene vil blive gode venner? Det håber vi.

Se film med Toby på marken ved fårene her:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *