page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Æblehøsten er i hus

Vi har spist rigtigt mange æbler allerede. Fyldt mange kasser med æbler til at gemme. Vi har lavet æblegrød til æblekage. Nu får fårene de sidste æbler – og alle æbler med orm.

Nedfaldne æbler – og æbler med orm.

Det giver sig selv, at æbler med orm ikke spises. Præcis ligesom æbler med orm ikke gemmes.

Nedfaldne æbler gemmes heller ikke. Idet et æble rammer jorden – hvor end æblet fortsat ser fint ud – så får æblet et slag, som gør at æblet hurtigt rådner. Desuden er æblet udsat for jordbakterier, som også øger risiko for råd.

Derfor gemmes kun æbler, som er plukket fra træet. Og vi passer på ikke at støde æblerne.

Vi har sat 3 kasser i værkstedet, så vi har hjemmedyrkede ævler i nogle måneder frem. Lækkert. Fryseren er også godt fyldt med æblegrød, så vi kan lave æblekage. Lækkert!

Få opskrift på lækker æblekage her

Fårene lever i luksus

Udover at vi selv har spist mange æbler. Har gemt æbler til vinter og har lavet æblegrød til senere brug, så har vores får virkelig også nydt årets æblehøst.

Der er ikke gået et eneste æble til spilde. Alle æbler med orm har får og høns delt. Alle nedfaldæbler er samlet til fårene – eller foræret til forbi passerende heste og ryttere. Vi har virkelig klappet mange heste muler, som tak for et æble. Herligt!

Toby har virkelig også nydt nedfaldæblerne. Vi har været nødt til at have en trillebør stående og dagligt fjernet nedfaldæbler, for at Toby ikke skulle blive dårlig. Toby er virkelig vild med æbler!

Nu har vi samlet de sidste nedfaldsæbler og kørt ned til fårene – sikke et ædegilde fårene kan få med disse lækre æbler.

Og sikke en perfekt afslutning på årets høst af æbler. Virkelig været et fantastisk år for æbler i år – det er helt vildt, alle de æbler vi har kunnet høste i å.

Selfie får æbler med orm hund

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.