page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Ingen plads til tøsedrenge…

Vi skal have ny bifamilie til vores trugstade. Den gamle familie er død og derfor skal bistadet desinficeres, rengøres og males – alt sammen med bierne flyvende omkring ørerne, fra nabo bistadet.

Derfor en ny bifamilie

Vores gamle bifamilie er død. Helt præcis er det dronnningen, som er død. Hun har ikke overlevet foråret.

Dronningen var der efter vinteren, men ved tredje kig til bifamilien i foråret var hun væk. Normalt ville man kunne få en ny dronning – det var dog for tidligt på året, hvorfor familien gik til grunde. Uden dronning, så dør familien

Vi opdagede dog tabet af dronningen i tide, til at kunne nå og tage affære – så alle bierne ikke skulle dø. Løsningen blev at flytte bierne i vores andet bistade, hvor de er blevet integreret ganske fint.

Bifamilier kan slås sammen ved at sætte rammerne fra det døde bistade – med bier og yngen – i honningmagasinerne og lægge en avis, som der prikkes små huller i over dronningegitteret nedtil de øvrige bier. Derved kan bierne lugte hinanden og vænner sig til hinanden, så når de har gnavet sig igennem avisen er familie slået sammen.

Det lykkedes ikke altid, at slå familier sammen. Det lykkes dog denne gang med stor succes. Det er desuden med en vis risiko at begynde at slå to familier sammen, for sæt der er sygdom i det ene stade – og det er derfor dronningen er død.

Nu var der dog ikke tegn på skadede bier eller mange døde bier, derfor tog vi satset. Det var kun dronningen, som var væk. Det skulle være sket mange steder rundt i landet og mistanken er det pludselige frostvejr, at bierne ganske enkelt – i forsøg på at holde varmen – har fået klemt dronningen ihjel.

To blev til én kæmpe

Helt tosset var det nu ikke, for fra at have en bifamilie til den lille side og en bifamilie som var normalstørrelse, så fik vi pludselig en kæmpe stor familie.

Honninghøsten er det i hvert fald ikke gået udover. Høsten af forårshonning var over alt forventning. Det blev til 23 kilo forårshonning på ét trugstade, det er pænt meget.

Læs om høst af forårshonning her

Nu må vi se om det bliver en ligeså god høst af sommerhonning. Det kan kun tiden vise, men indtil videre tegner det ganske fornuftigt.

Ny bifamilie til trugstade

Trods en stor god familie, så har vi et tomt trugstade. Dertil skal vi naturligvis have en ny bifamilie.

Man kan sagtens nøjes med en bifamilie, når det blot er til hobbybrug. Det er dog en stor fordel at have to bistader at overvintre, da der – som sket for os i år – altid kan ske et eller andet. Også er det rart at have en familie i reserve, så man ikke skal springe et år over.

Før en ny bifamilie kan overtage trugstadet, så skal der gøres rent – og desincificeres i trugstadet for bakterier.

Rengøring af trugstade – og desinficering af trugstade

Først trin i rengøring af trugstade er at fjerne alle døde bier. Lukke flyvesprækken, så der ikke kommer nye bier ind. Samtidigt skrabes siderne i stadet, for at fjerne gammelt voks.

Dernæst kan trugstadet vaskes med vand og sæbe, hvorefter trugstadet skal tørre grundigt igennem – dette gøres bedst med trugstadet åbent på en solrig dag.

Vigtigst ved rengøring af et trugstade og klargøring til ny bifamilie er selve desinficeringen. For et trugstade er desinficering noget anderledes end for de nye kasse bistader af flamingo, hvor man blot vasker grundigt med desinficerende rengøringsmidler.

Et trugstade desinficeres på gammeldags manér – med ild og røg.

Vi bruger en gasbrænder – præcis som dem, man kender fra ukrudstbekæmpelse. Vi brænder træværket i hele stadet, indvendigt. Derved dræbes alle resterender bakterier.

Et trugstade er bygget af træ, så det handler naturligvis om ikke at sætte ild til bistadet. Med en gasbrænder kan man nemt styre det, ved at lade flammen løbe rundt over træværket gentagne gange.

Nu er trugstadet egentligt klar til en ny bifamilie og dermed nye beboer, som kan bidrage med honning – og som det vigtiste for os, massevis af bestøvning af havens frugttræer og bærbuske.

Vi vælger dog at male bistadet også. Vi maler med linolie, som ikke er skadeligt for bierne – og det hjælper faktisk med til at desinficere bistadet udvendigt. Her er især flyvesprækken og landingspladen vigtigt at have fokus på.

ny bifamilie

Maling af bistade

Det er desuden to år siden at bistadet blev malet første gang. Det trænger ikke – kunne godt vente til næste år – men nu vi skal have ny bifamilie, så går det omgang maling.

Vi har tidligere skrevet om maling med linolie, så vil undlade at nævne ret meget om det. Blot fremhæve at vi netop maler med linolie, da det er et naturprodukt – skabt af hørfrø – og derfor ikke skadeligt for bierne, hvorfor vi bruger det.

Læs om maling med linolie her

Før vi maler bistadet, så får hele stadet lige en tur med sandpapir – derved skabes riller i den gamle maling, så den nye maling kan sidde fast og hæfte bedre.

Nu er der ingen familie i bistadet, så vi kunne løfte bistadet væk og male det. Det er dog tungt – og man flytter helst ikke et bistade. Specielt ikke når der er familie i, da det forvirrer familien og gør dem arrige.

Vores bier er dog ganske rolige, så det er intet problem at male bistadet imens bierne fra nabo bistadet flyver rundt omkring – og henter honning.

Normalt ville man male bistader i efteråret – eller det tidlige forår – hvor der er færre bier ude, hvorfor der ikke flyver massevis af bier om ørerne på en.

Gentager lige. Vores bier er ganske rolige. Det er en stor misforståelse, at bier stikker. Hvepse stikker – og går til angreb. Bier stikker kun, hvis de bliver presset. Og trods det måske ikke er en sjov opdragelse, så skal bierne også lære at vi bevæger os omkring bistaderne – des mere vi er der, des roligere er bierne. De vænner sig til os og bliver mere rolige, hvilket også er en stor fordel i forhold til høst af honning, såvel som kig til bierne og rengøring af bistaderne.

Få rolige bier

Rolige bier handler både om avl, men også om arbejdet omkring bistaderne. Præcis ligesom det handler rigtigt meget om sol, måne og farver.

I forhold til avlen, så er det dronningen. Dronningen bestemmer 100%. Har man en rolig dronning, så har man roligere bier. Derfor køber vi også vores dronning – og ny bifamlie – fra en avler, som netop har fokus på rolige bier i sin avl.

Som nævnt længere oppe, så har vores opførsel omkring bierne også rigtigt stor betydning for at vi får rolige bier. For det første handler det om rolige bevægelser, ligesom vi netop har bistaderne tæt på huset – så vi ofte kommer forbi. Vi har vores daglige gang omkring bistaderne, hvilket gør at bierne vænner sig til os – og mennesker.

Hallo! Vores kat solbader på trugstadernes sorte tag. Vores hun sover i skyggen af staderne. Og vi bevæger os konstant omkring bistaderne – uden at blive stukket eller jaget væk. Siger ret meget om, hvor rolige bierne er.

Ingen gæster er endnu blevet stukket, trods trugstaderne står lige opad indkørslen og vores gårdsplads. Vi har ganske enkelt meget rolige bier.

Endnu et trin i at få rolige bier er at have flyvesprækken vendt mod øst, have blomster plantet omkring bistaderne, have læ til staderne og sikre vand i nærheden af bistaderne.

Det er med andre ord intet problem at have bier i en almindelig have, når blot man har fokus på at skabe rolige bier – med de forholdsregler, som der nu gælder.

Og nu er stadet malet. Bierne fra nabo bistadet fløj om ørerne på os. Ikke en af os blev stukket – Toby sov i skyggen af bistadet – og nu er bistadet klar til en ny bifamilie.

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *