page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Storblomstrende forsythia

For at få mange blomster på en forsythia, så starter arbejdet allerede 1 år før blomstring – faktisk lige efter blomstringen med beskæring af forsythia .

Derfor skal forsythia beskæres

Forsythia sætter blomster på sidste års grene. Altså de grene som har båret blomster i år er de grene, som er vokset frem i løbet af sommeren og efteråret 2017.

Forsythia sætter aldrig blomster på gamle grene. Derfor kan man fint hvert år, når blomstringen er afsluttet, foretage en kraftig beskæring af forsythia.

Man behøver ikke beskære, men gør man ikke, så bliver busken blot større og støre. Forsythia skyder nemlig voldsomt meget, hvert år.

Man kan også fint beskære forsythia vældig kraftigt, da det kun vil bidrage til endnu flere nye skudt fra stammen – og dermed endnu flere blomster det efterfølgende år.

Beskæring af forsythia

Ved beskæring af forsythia er det vigtigt ikke at beskære, ligesom en hæk. Forsythia beskæring skal gøres ved at udvælge nogle hovedgrene – og egentlig fjerne alt andet fra busken. Faktisk kan man fint beskære forsythia i 40-80 cm over jorden også bare lave en beskæring, hvor alt over fjernes. Derved vil man virkelig få en masse blomster til foråret det efterfølgende år.

Beskæring af forsythia kan godt virke temmelig voldsomt. Og efterlader en noget kedelig busk – her vores opstammede forsythia.

opstammet forsythia beskæring klippet

Der går dog ikke længe før det begynder at skyde med masser af grønne skud, som hurtigt laver en flot busk – og hvert af disse grønne skud vil bære tusindvis af gule blomster til foråret. Faktisk vil en sådan busk – eller træ, som denne opstammede forsythia er blevet til – i løbet af en månedstid stå og være helt grøn og dækket af nye blade.

Endnu en fordel ved forsythia i haven er at kunne tage grene til drivning. Derved kan man i januar og februar måned, hvor der ingen blomster er at plukke i haven, lave buketter af blomstrende grene.

Læs om blomstrende grene til vaser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.