page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Tid til havens STORE plantefest…

Vi har MASSEVIS af forårsløg, som skal i jorden. For tidligt at lægge tulipanløg. Tidspunktet er dog helt rigtigt til plantning af påskeliljeløg — og en masse i krukker.

Forårsløg i krukker og bede

Næppe noget tidspunkt – for os – hvor der sker større plantning end i efteråret. Og det trods vi ikke planter stauder i efteråret. Og det trods vi har en temmelig stor køkkenhave, hvor vi løbende planter nye afgrøder ud – side om side med alt vi sår direkte i køkkenhaven.

Forårslæg lægger vi dog enormt mange af. Vi lægger både mange forårsløg i haven, men lægger også forårsløg i krukker.

Forårsløg i krukker er bare fantastisk! Generelt er krukker bare geniale at plante i – muliggør at vi kan fjerne det afblomstrede og erstatte med nyt, afhængig af sæson.

Vi lægger især rigtig mange tulipanløg. Jeg er tosset med tulipaner – heldigvis er Rune og glad for tulipaner. Der lægges dog også massevis af alle mulige andre skønne forårsløg.

Læs om planting af tulipanløg i krukker her

Nu er det dog lige tidsnok til at lægge tulipanløg. Tulipanløg skal helst lægges i slutningen af november, for at klare sig bedste igennem vinteren – der er desuden alle mulige sygsomme, som nemt kan ramme tulipanløg (risikoen er større ved for tidlig lægning af tulipanløg)

Det er dog svært at vente! Kribler i fingrene for at komme igang. Krukkerne står renvasket og klar til at blive fyldt. Sidste års forårsløg, som skal bruges igen i år, er tørret, sorteret og lagt i små poser. Og alle den nye spændende sorter er begyndt at blive leveret med posten og fragtmand – allerede fået leveret en del. Størstedelen leveres dog først i slutningen af oktober, start november. Spændende!

Læs om tørring af tulipanløg

Her i oktober er dog det helt rigtige tidspunkt til plantning af påskeliljeløg.

Planting af påskeliljeløg

Plantning af påskeliljeløg påskeliljer løg

Hvor tulipanløg først bør plantes i løbet af november – helst slutningen af november – så er det anderledes for påskeliljeløg.

Plantning af påskeliljeløg kan fint gøres her i oktober. Kunne også fint være begyndt at lægge påskeliljer i jorden i september, hvis det er. Intet problem. Kan også fint vente indtil november, hvor tulipanløg lægges i jorden, førend der lægges påskeliljer i jorden.

Kort sagt. Plantning af påskeliljeløg sætte ikke de store krav til tidspunkt. Faktisk kan påskeliljer også sættes i foråret – vil dog først blomstre året efter.

Plantning af påskeliljeløg i foråret sker normalvis ved deling af påskeliljer. Dette gøres hvis planten i haven, hvor der pludselig ikke længre kommer blomster – så står løgene for tæt og deling af påskeliljer er nødvendigt. Dette gøres lettest i foråret, når man endnu kan se de grønne blade.

Når vi lægger påskeliljeløg i havens bede, så lægger vi oftest løgenene side om side tulipanløg – og andre forårsløg. For lethedsskyld, så venter vi endnu med at lægge påskeliljer i haven. Og lægger både tulipanløg og alle de andre forårsløg samtidigt i november.

For at sprede arbejdet, så det hele ikke skal gøres i november, så er vi begyndt med plantning af påskeliljeløg i krukker. Vi har temmelig mange krukker, som skal plantes til med forårsløg.

Plantning af påskeliljeløg i krukker

Det er egentligt ganske nemt at lægge forårsløg i krukker. Plantetidspunkt og plantedybde skal selvfølgelig overholdes, men glemt ALT om planteafstand.

Vil generelt sige at de anbefalinger fra producenternene med 10, 15 eller 20 cm imellem løgene er helt håbløs. Ser dumt ud at lægge forårsløg med 15 cm afstand, når de kommer op. Plant hellere tæt. Det bliver flottest.

Når vi lægger forårsløg i krukker, så lægger vi løgene side om side med en afstand, så er kun kan være en finger imellem løgene. Det giver det flotteste resultat til foråret, når løgene blomstrer.

Plantning af påskeliljeløg påskeliljer løg

For succes med plantning af påskeliljer i krukker, så er det netop mængden det handler om. Krukken fra ovenstående foto er smallere i bunden, end i toppen. Trods krukken er 30 cm ved kanten, så er krukken kun 25 cm i diameter, hvor løgene lægges. Her passer 7-10 løg perfekt. I en krukke på 30 cm i diameter ville 15-18 løg passe.

Krukken er 28 cm fra bunden til kanten . Fylder 8-10 cm jord i krukken – først har jeg dog lagt et gammelt potteskår, for at sikre dræn i krukken. Dernøst lægges alle forårsløg og løgene dækkes til med jord.

Endeligt gennemvædes jorden grundigt. Og det er det! Ganske nemt med plantning af påskeliljeløg i krukker.

Påskeliljer i krukker

Ingen vandning igennem vinteren!

Nu stilles krukkerne i stalden, for at beskytte mod regnvejr. Frost er løgenen ligeglade med, så har man ikke plads i en garage eller under udhæng, så læg blot en pressenning henover krukkerne – eller dæk med gran.

Det var de først 6 krukker med påskeliljer. Et herligt projekt til en eftermiddag. Så tager jeg de næste 6 krukker en anden aften – og inden længe, så har jeg fået lagt alle påskeliljer i krukker, så jeg er klar til lægning af tulipanløg i november.

Jeg vander ikke i løbet af vinteren. Det er netop for at undgå vand at jeg har løgene i stalden – for meget vand er det største problem for forårsløg. Specielt for forårsløg i krukker, hvor vandet ikke løber væk ligeså hurtigt som for løg lagt i haven.

Løgene passer sig selv, fuldstændigt. Når vinteren er ved at være slut – engang i løbet af februar begynder små blade at bryde jordoverfladen, når de er 3-4 cm høje begynder jeg at vande. Forsigtig i starten, sidenhen mere og mere. Til den tid flyttes krukkerne også ud i haven, hvor de skal pynte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.