page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Luksus til buketter…Og haven…

Ranunkler er skønne i buketter. Naturligvis skal der også dyrkes ranunkler i skærehaven – for succes med dyrkning af ranunkler, så er det vigtigt med forspiring af Ranunkler. Og det starter NU…

Blomster til buketter

En del af køkkenhaven er dedikeret til skærehave – altså et område til dyrkning af blomster til buketter.

Gevinsten ved en skærehave er, at hver enkelt plante er dyrket for at skulle plukkes. Der behøves altså ikke at tænkes på at her skal være flot, som i prydhaven. Endnu en fordel ved en skærehave er at man altid kan plukke blomster i knop, fremfor at vente indtil blomsterne er ved at afblomstre… For ikke at “tømme” prydhaven.

En stor del af blomster i skærehaven består af blomsterfrø. De fleste blomsterfrø sås blot direkte i jorden, hvilket sker engang i løbet af slutningen af april – start maj – når frosten er af jorden. Andre blomsterfrø forspires og udplantes, som forspirede planter.

I skærehaven har jeg dog også flere knoldvækster – både georginer, fresia og naturligvis Ranunkler, som dette blogindlæg skal handle om. Ranunkler er FANTASTISKE i buketter. Ranunkler har lang holdbarhed i vaser og fungerer rigtig godt med mange blomster.

For at få succes med ranunkler i haven, så er det vigtigt forspiring af ranunkler. Det giver bare et langt bedre resultat.

Forspiring af Ranunkler

Det er egentlig ganske nemt at dyrke ranunkler. Dyrkningen minder meget om georginer. Med den forskel, at det er en fordel at lægge knoldene i vand 24 timer førend de lægges i jorden.

ranunkel dyrkning platning

Derved svulmer de små knolde – som mest af alt ligner små edderkopper – helt op og bliver lækre sprøde. Noget helt andet end de tørre knolde, som blev lagt i vandet. Sørg for at skifte vandet nogle gange i løbet af tiden, hvor knoldene ligger i vandet.

Efter 24 timer i vand, så er knoldene klar til at blive lagt i jorden. Endnu er det for koldt at lægge ranunkler udenfor, så forspiring af ranunkler skal ske et lunt sted – gerne ved 20-22 grader.

Knoldene skal lægges i 3-5 cm dybde. Jeg lægger knoldene i hver deres potte, da jeg synes det letter videre pasning. Det er dog intet problem at lægge knoldene side om side – 10 cm afstand – i en såbakken.

forspiring ranunkler ranunkel dyrkning platning

Ovenfor ses knoldene i hver deres potte. Jeg dækker med 3-4 cm jord – bruger en god pottemuld til forspiring af ranunkler. Potterne stiller jeg i en plastkasse med låg – en bedroller vil være ideelt – som placeres ved stuetemperatur. Meget gerne et sted med gulvvarme. I første omgang behøves ingen lys, en mørk kælder er helt fint. Det bruger jeg. Først når der er skud, skal planterne have lys. Tager 2-3 uger førend de første spirer begynder at vise sig.

Efter knoldene er lagt i jorden, så har jeg gennemvædet jorden grundigt. Og jeg vander ikke yderligere førend jeg ser skud på planterne. Låget på plastbøtten holder på fugten, og med både jorden våd og knoldene gennemvædet efter 12-24 timer i vand, så er der ikke behov for yderligere vand.

Så ja! Fremgangsmåden er egentlig præcis den samme, som ved forspring af georginer – og dyrkning af georginer. Ranunkler blomstrer blot 1-2 måneder tidligere, så er et godt supplement til skærehaven.

Læs om forspiring af georginer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *