page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Sæson for stiklingeformering

August måned er en super god måde til at tage stiklinger. Jeg laver årligt mange stiklinger af stauder. Netop igang med formering af floks, som de ri ås skal laves ekstra mange nye planter af.

Stiklingeformering

Det er naturligvis nemmest at tage på planteskolen og købe nye planter, men det koster også.

Nogle gange har de heller ikke lige det, som man vil have. Og måske man kan få en gren eller to, fra en nabo, kollega, familiemedlem – eller allerede har planten i haven, men ønsker flere planter.

Nå ja! Og nogle stauder lever kun i nogle år – f.eks. lupin – hvorfor man er nødt til at forsyne haven med nye planter for at opretholde bestanden.

Det er her stiklingeformering kommer ind i spillet. Jeg laver årligt mange stiklinger. Har netop udplanten en større mængde stiklinger af hortensia, som jeg lavede sidste år i august. Nu er det blevet fine planter, som kan plantes ud i haven.

Læs om stiklingeformering af hortensia her

Jeg laver dog ikke kun stiklinger for at få flere planter. Jeg laver også stiklinger for at opretholde en bestand af planter i haven. Dette gælder f.eks. lupiner, såvel pelargonier.

Jo tak! Ved godt at lupiner er et problem mange steder. Ikke her i haven. Jeg klipper frøstande af efter blomstring – først og fremmest for at sikre at planten ikke sprede sig vildt i haven, men også for at holde styr på farven.

Lupiner overlever 2-3 år her i haven, så har jeg ikke en løbende forsyning af nye planter, så ville vi hurtigt ikke længere have lupiner i haven – og det ville jeg være rigtig øv over, da jeg er ganske glad for planten.

Forklaringen på at lupiner kun lever et par år i haven, er at vi har ALT for god jord. Lupiner foretrækker en sandet, ugødet og virkelig næringsfattig jord. Vi har en god muldjord, med ler og massevis af næring. Det gør lupiner vokser SUPER godt, men udvokser sig selv.

Tilbage i foråret, da havens lupiner stod flot, så tog jeg rodskud og derved formerede mine lupiner.

Læs om stiklingeformering ved rodskud her

Dyrkning af pelargonier

I forhold til pelargonier, så er stiklinger af pelargonier en nem måde at overvintre planterne på. Planterne skal fortsat ind og væk fra kulde og frost, men det er noget nemmere at overvintre 30 små stiklinger – end 10 store krukker med 3 pelargonier i hver.

Når foråret kommer, så planter jeg stiklinger af pelargonier i krukkerne. De vokser sig hurtigt store og når vi kommer til august, så har jeg flere store krukker med pelargonier.

Formering af floks

Vi har efterhånden mange floks i haven – også kaldet høstfloks, men det rigtige er Phlox Paniculata.

Floks en skøn staude, som blomstrer over en lang periode. Blomstringen starter allerede i juli og fortsætter langt ud på efteråret – lidt frost i oktober er intet problem, men blomstringen stopper når vi får en længere periode med frost.

Floks breder sig desuden ikke så voldsomt, men vokser sig langsomt til en større og større plante.

Netop pga måde, som floks vokser på, så er det en SUPER naboplante til plantning omkring pæoner.

Floks er desuden en RIGTIG god plante til plantning tæt ved meget tidligt blomstrende stauder – såsom løjtnantshjerte, akeleje og lignende stauder der blomstrer i foråret. Når vi kommer til juni, så er de fleste forårs stauder kedelig – og visnet ned – det efterlader et hul i havens bede. Floks er SUPER til at udfylde dette hul, så ens bede er fyldt med blomster over en lang periode.

Det er netop til vores kæmpe med bed pæoner, at jeg skal have lavet nogle flere planter. Vi har allerede lidt floks omkring vores pæoner, men for at gøre pasning nemmere skal der flere til – for at dække jorden af.

Hidtil har vi forspiret massevis af etårige sommerblomster, som har taget over efter pæonerne er afblomstret. Det har fungeret rigtig godt og det er flot, men tager også meget tid med såning, prikling, udplantning og dernæst fjernelse af planterne efter afblomstring – og udplantning af nye blomster.

Fortsætter med etårige sommerblomster, dog i mindre skal. Og derfor skal der flere floks til bedet. Dem får jeg ved formering af mine floks i haven.

formering stiklinger stiklingeformering

Det er super nemt! Når en blomst er afblomstret, så klippes 20-25 cm stilk af. Heraf laves en stikling af floks, som ovenstående foto. Samtidigt laver planten selv en forgrening, så der pr klip laves to nye grene – som senere på sæsonen bærer hver sin blomst.

Så stiklingeformering af floks bidrager ikke kun med nye planter, men også med nye blomster allerede i år.

formering stiklinger stiklingeformering floks phlox paniculata høstfloks

Stiklingerne stikkes i fugtig jord, langs siden på en potte. En 10×10 cm potte kan nemt have 8 stiklinger – en i hvert hjørne, såvel én på hver langside.

Når stiklingerne har fået rødder, hvilket sker i løbet af 4-6 uger, så prikles planterne ud i hver deres potte – og på denne måde får man nemt lavet mange nye gratis planter.

2 Kommentarer

  1. Mehmet Tamer
    Mehmet Tamer 30. august 2022

    Tak for inspiration og deling.
    Jeg har lavet stiklinger af laurbær, lavendler og stauder og foreløbig ser det ganske fornuftigt ud med at slå rødder. Men bør jeg plante de nye planter udendørs eller skal de opbevares indedørs indtil vinteren er overstået ?

    • Martin
      Martin 30. august 2022

      Hej Mehmet

      Velbekom – herligt, at du læser med og kan bruge den information vi deler 🙂

      Sikke du er godt igang med stiklinger.

      I forhold til udplanting, så vil jeg sige det handler om størrelsen på planterne. Her er det sådan lidt 50/50 – de stiklinger, som hurtigt vokser til planter jeg bare ud. Og det fungerer fint.

      Men nogle planter er bare langsomme, som f.eks. lavendel. Dem overvintre jeg i potterne – indenfor i stalden. Indenfor ikke pga kulden, men pga stiklingerne ikke skal drukne i vand i potterne.

      Du kan sikkert sagtens plante ud i haven, men når planterne er så små at jeg ville være urolig for at luge dem væk inden de er i vækst, så plejer jeg at overvintre…hehe..

      Held og lykke med det.

      vh. Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.