page contents Tryk "Enter" for at gå til indhold

Status på årets høst af tulipanløg

Efteråret er høsttid. De fleste tænker sikkert kun på høst af afgrøder til spisning. Når det kommer til avl af tulipaner, så er det også her i august at der gøres status for årets høst…

Avl af tulipaner

Jeg elsker tulipaner. Jeg kan ikke få nok tulipaner. Jeg elsker de smukke blomster, det sprøde løv og jeg elsker virkelig, at tulipaner blomstrer og pynter på en årstid, hvor haven knap er igang med at starte op.

Jeg har faktisk altid elske tulipaner. Det er helt sikkert min absolutte favorit blomst. Der er nok dem, som vil sige at jeg er tosset med tulipaner. Det er jeg måske også, eller om det hedder sig indenfor branche – jeg er tulipanoman (det danske ord for at være ramt af tulipanmania)

Nu skal vi ikke gøre det værre. Jeg er glad for tulipaner, men jeg har altså ikke pantsat huset i min iver efter at købe tulipaner – Det er blot en stor passion og hobby.

En af mine største fornøjelser ved tulipaner er dog at sikre at mine tulipanløg kommer igen og igen og igen.

Alle, som har prøvet at lægge tulipanløg i haven ved, at det ikke altid er sikkert de kommer igen årene efter.

Nå ja! Også er jeg meget glad for at kunne forvandle en pose løg til en hel sæk af tulipanløg. Kort sagt jeg er vild med avl af tulipaner – eller formering af tulipanløg, om man vil.

Formering og avl af tulipaner

tulipaner have blomster mange

Rune og jeg har godt nok en stor have, men ligesom jeg ikke har pantsat huset for at købe tulipanløg, så har min glæde for tulipanløg heller ikke udviklet sig til storproduktion endnu. (Trods mange sikkert vil være uenig)

Her er ingen store marker med tulipaner eller lange rækker i køkkenhaven med tulipaner. Jeg har istedet temmelig mange krukker med tulipaner. Og alt min avl af tulipaner sker i krukker.

Jeg har naturligvis massevis af tulipaner i havens bede. Flere tusinde tulipanløg er lagt i havens bede. I haven lægges dog kun sikre tulipaner – også kaldet flerårige tulipaner – hvor jeg er 90% sikker på at løgene kommer igen år efter år. Læs om sikre tulipaner her

Jeg arbejder desuden næsten kun med formering af de mere besværlige tulipan. Altså de tulipanløg, som er nødt til at graves op HVERT år, tørres og lægges på ny til november. Det er desuden de mere besværlige tulipanløg, som er ekstra specielle i blomsten.

Jeg vil nødig sige smukkere. Jeg elsker nemlig alle tulipaner, selv de meget sikre tulipaner som Darwin hybrider. Der er dog noget helt specielt fantastisk over papegøje tulipaner og tulipaner med flere farver i samme blomst. Altså de mere specielle, og samtidigt besværlige tulipanløg.

Dyrkning af tulipanløg i krukker muliggør også, at jeg kan stille tulipaner i haven, hvor tulipaner ikke vil trives – f.eks. i skygge eller meget våde områder. Tulipaner i krukker gør også at jeg kan stille krukkerne frem, når løgene er i blomst, og fjerne krukkerne igen, når tulipanerne visner ned.

Formering af tulipanløg

Når man taler om avl af tulipaner, så er det vigtigt at tulipanerne får lov at visne helt ned. Det er nemlig i bladene alt næringen til løget sidder, så for at sikre næste års blomstring skal bladene visne helt ned.

Det er naturligvis ikke pænt. Derfor er det praktisk at kunne stille krukkerne væk, efter de har pyntet rundt i haven, ved hoveddøren og ved indkørslen.

Jeg indskyder lige. Straks tulipaner er afblomstret, så er det vigtigt at klippe frøstanden væk. Kun frøstanden. Lad stilk og alle blade blive tilbage. Det skal visne ned og sikre energi til løget.

Jeg stiller alle mine mange krukker med tulipanløg ned bagerst i haven, hvor de står bagved en hæk og visner ned. Derefter tømmes krukkerne, løgene sorteres – jeg kasserer de helt små løg. Jeg gemmer kun løg, som vil blomstre næste år og det kræver en vis størrelse på løgene.

Derefter skal løgene tørres. Tørring af tulipanløg sker i stalden. Nærmest på samme måde, som man tørrer spiseløg. Ganske nemt. Handler blot om at sikre god luftfugtighed, såvel et tørt sted.

Læs om tørring af tulipanløg her

tørring af tulipanløg tulipaner tulipan avl dyrkning

Løgenen får lov at tørre i 6-8 uger. Derefter gennemgår jeg løgene meget nøje.

Kan vel sige at jeg lavede grovsorteringen af løgene ved opgravning, førend tørring. Nu efter tørring, så laver jeg finsorteringen af mine tulipanløg.

Jeg kasserer alle løg, som er bløde, fugtige eller viser tegn på svamp og råd. Desuden deler jeg løgene. Når løgenen nu er blevet tørre, så er det ganske nemt. Derved opstår igen en masse små løg, som bare kasseres – da de ganske enkelt er alt for små til at sætte blomst de næste par år. Dem gider jeg ikke, når jeg i forvejen har massevis af løg, klar til at blomstret til næste år.

Høst af tulipaner

Endeligt, så laver jeg en optælling af løgene i forhold til sorter. Og laver en status over årets høst af tulipanløg.

Løgene kommes i løgposer med mærkat og antal, så der er styr på tingene til lægning af tulipanløg i november.

Nå ja! Og så jeg kan få indkøbt flere krukker, hvis nødvendigt – eller få givet nogle løg videre til familie og venner.

Det varierer meget fra år til år, hvor god høsten af tulipanløg er. Nogle år har jeg nærmest fordoblet mit antal af en sort. Andre år, så har jeg blot fået lidt flere løg. Forklaringen er først og fremmest at avl af tulipaner er ligeså påvirket af vind og vejr, som alle andre afgrøder. Med til forklaringen hører dog også, at små løg vokser sig større. Når tulipanløg når en vis størrelse, så deles løget i flere løg. Kan næsten sammenlignes med dyrkning hvidløg, hvor ét fed bliver til et stort hvidløg.

Udover deling af ét stort tulipanløg, så formeres tulipanløg også ved at sætte sideløg. Præcis ligesom de fleste andre løg gør. Endeligt kan man også frøformere tulipaner. Det gør jeg dog ikke, men det er muligt. Jeg får rigeligt med løg ved deling og sideløg.

Det er da bare sjovt, at kunne skabe flere løg. Dermed flere tulipanløg til haven, såvel sikre at ens tulipanløg kommer igen og igen.

avl af tulipaner formering tulipan tulipanløg

Ovenfor ses status på høst af Yohomoma. Det er en skøn gul tulipan. Åbner op med de smukkeste lysgule knopper med fine grønne aftegninger, for at forvandles til en flot gul tulipan. Meget smuk tulipan, som jeg fik en pose af med 10 løg. Sidenhen blevet til 18 og nu i år forvandlet til 28 løg, som skal lægges i november.

Efter sortering af alle tulipanløg, så gemmer jeg løgene i store papkasser. Kassen beskytter mod fugt, men sikrer også at løgene opbevares mørkt! Vigtigt at der er mørkt, så løgene ikke begynder at spire.

avl af tulipaner formering tulipan tulipanløg

7 Kommentarer

  1. Ninna Kruse
    Ninna Kruse 3. september 2021

    Jeg er ligeledes blevet meget inspireret af dine beskrivelser af tulipanavl. Gravede en masse uholdbare op i juni og hvilken høst. Glæder mig fremtidigt til at nyde tulipanerne og avlsarbejde. Det er jeg blevet grebet af allerede. Tak

    • Martin
      Martin 6. september 2021

      Hej Ninna

      Herligt at du kan bruge mine beskrivelser… Og velkommen med på “besættelsen” 😀

      Rigtig god fornøjelse med det.

      Mvh Martin

  2. Henning
    Henning 11. august 2021

    Hej Martin
    Jeg blev meget inspireret da jeg læste din beskrivelse af tulipan opformering sidste år, og har også forsøgt mig i år med tulipaner i krukker. Det er gået meget godt, med den bedste sort blev antallet af løg som jeg tror vil blomstre til næste år 3-doblet. Det er jo skønt
    Jeg har et spørgsmål til dit indlæg: hvilke to sorter (lilla+pink) er det der er sat sammen i et bed på det første billede? De klæder hinanden godt.
    Mvh Henning

    • Martin
      Martin 12. august 2021

      Hej Henning

      Dejligt at kunne inspirere 😀 Herligt, at du også er kommet igang med tulipaner. Og flot med 3 dobling af løg 🙂 Lad værre at bliv skuffet, hvis denn sort ikke vækster ligeså flot næste år.

      Tulipan opformering sker på to måder. Ved sideløg og ved deling af løg. Sidst nævnte sker, når løg er store – og tænker næsten, at det er sket for dig med 3-dobling. Så næste år får du nok ikke lige så mange, da løgene mest vil bruge energi på at blive større og sætte enkelt sideløg, som også kan bruges.

      Sideløg giver dog mest massevis af små løg, som er 2-4 år førend de blomster. Personlig kasserer jeg de helt små og gemmer kun de større, som vil blomstre året efter.

      Sorterne på foto er Negrita og Pink Impression. Begge ganske sikre i haven. Det er også forholdvis tidlige tulipaner. Blomstrer april. For at sikre længere blomstirng, så kan jeg kraftigt anbefale også at lægge senere tulipaner.

      Det pink bed starter med hvide hyacinter, som dækker hele bedet i marts. Start april tager tulipaner – Pink Impression og Negrita – over. Slut april tager Purple Prince, Aafke, Holland Beauty og Barcelona over.

      Aafke er også ganske sikker, men for succes med de sidste tre, så skal du sikre bedet ligger i fuld sol – ellers kommer de ikke igen.

      Vigtigt er det desuden at blomster klippes af efter blomstring, såvel at løgene visner helt ned. Derfor har jeg også flere tidlige stauder, som dækker jorden i maj og juni, for at afskærme de visne tulipanblade.

      Håber du kan bruge ovenstående. Held og lykke med det.

      mvh. Martin

      • Henning
        Henning 12. august 2021

        Hej Martin
        Mange tak for info! jeg vil prøve at få fat i negrita og pink impression. Kender du en sort af hvide tulipaner som blomstrer ca samtidig med de to? Jeg har overvejet den der hedder purissima, men er i tvivl om den blomstrer tidligere end negrita…
        Jeg har faktisk også et andet spørgsmål: vander du krukker hvor der er sat tulipanløg lidt i løbet af vinteren? De krukker jeg havde sidste vinter med tulipanløg stod i garagen. Jorden (ret sandet) var fugtig da jeg lagde løgene i, men senere på vinteren var den blevet helt tør, så jeg gav dem lidt vand. Men de kan måske egentlig sagtens stå helt tørre indtil løgene begynder at gro om foråret?
        Mvh Henning

        • Martin
          Martin 13. august 2021

          Velbekom! Dejligt at kunne hjælpe…

          Jeg kender godt purissima. Vil dog sige, at den er mere gullig end hvid – englænderne kalder farven primrose, men vi ville nok sige sart gul. Den blomstrer nogenluden samtidigt. Ellers kender jeg ikke til nogle hvide tulipaner, som blomstrer meget tidligt.

          Jeg vander på ingen måde mine løg igennem vinteren. Vander jorden godt, når jeg har lagt løg. Stiller i stalden, hvor krukker stables ovenpå hinanden… Og der passer de sig selv, indtil start marts. Tager krukkerne ud, mest for at væksten ikke bøjes af krukke ovenpå. 90% af tiden lader jeg vejret vande, men sker jeg giver en sjat vand.

          Generelt vander jeg dog først, når vækst er rigtig igang. 10-15 cm grønne skud. Også vander jeg hver uge, hvis ikke jorden allerede er våd pga vejret 🙂

          • Henning
            Henning 13. august 2021

            Super, det prøver jeg:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.